Fra fiktion til religion: skønlitteratur der blev til nyreligiøse bevægelser, del 1/2

Meget simplet fortalt bliver de fleste religiøse tekster til, efter at en begivenhed har fundet sted. En overnaturlig indgriben eller symbolisme bliver måske/måske ikke tilsat – afhængigt af, hvad man tror på. Der er for eksempel ingen uenighed om, at Jesus har eksisteret. Derimod er det hans status som enten Guds søn, profet eller blot almindelig dødelig, der er til diskussion. Uanset hvad er faktum, at han optrådte i historien, før man begyndte at fortælle om ham. Men nogle gange sker det den anden vej: nogen skriver en fortælling, og andre vælger efterfølgende at tolke den som virkelig.

Religionsfiktion

I dette indlæg vil jeg undersøge nye religiøse bevægelser, der har deres oprindelse i skønlitteratur. I anden del, som udkommer fredag den 26. februar 2016, vil jeg fortælle om Scientology, hvis mytologi er bygget på skønlitterære fortællinger. Betegnelsen ’nye religiøse bevægelser’ eller ’nyreligiøse bevægelser’ dækker over grupper, der er dukket op i nyere tid. Det er en måde at undgå betegnelserne sekt eller kult på, da disse ord er værdiladede.

The Church of All Worlds
En af disse nyreligiøse bevægelser med baggrund i skønlitteraturen er bevægelsen The Church of All Worlds grundlagt i 1962. Formålet med denne gruppe er, at oprette en virkelig udgave af den religiøse bevægelse fra science fiction romanen Stranger in a Strange Land (1961) af Robert A. Heinlein. Heinlein skrev hård science fiction og er også kendt for Starship Troopers (1959), som i 1997 blev lavet til en film.

Stranger in a Strange Land handler om mennesket Valentine Michael Smith, som er født og opvokset på Mars. Han bliver bragt til Jorden, hvor hans tilstedeværelse sætter en lavine af politiske magtkampe i gang. På Jorden opretter Smith den religiøse bevægelse Church of All Worlds, der blandt andet bygger på fri kærlighed. I romanen lærer bevægelsens medlemmer at snakke det sprog, der bliver brugt på Mars (marsiansk). Det gør, at de udvikler evner inden for telekinese. Altså evner der gør dem i stand til at sætte ting i bevægelse ved tankens kraft.

Virkelighedens religiøse bevægelse har til formål er at vække gudinden Gaia (Jordens sjæl) til live og genforene hende med hendes børn (menneskeheden). Dette opnås gennem venskab, seksuel intimitet, harmoni med naturen og påskønnelse af menneskers forskelligheder. I USA er bevægelsen officielt registreret som en religion, hvilket betyder, at den er fritaget for at betale skat. Robert A. Heinlein havde aldrig selv noget at gøre med bevægelsen, der hylder ham som profet.

Terasem og Earthseed
I 1993 og 1998 udgav science fiction-forfatteren Octavia E. Butler bøgerne Parable of the Sower og Parable of the Talents. Første roman foregår i en tid, hvor samfundet er brudt sammen. Den unge kvinde Lauren Olamina rejser rundt i en verden, hvor hun forsøger at finde fodfæste i tilværelsen. Sammen med en blandet gruppe mennesker forsøger hun at skabe et nyt og bedre samfund. For at opnå dette starter hun religionen Earthseed.

Efterfølgeren handler om, hvordan følgerne af Earthseed opbygger et samfund baseret på dogmerne bag religionen. Den er samtidig også en stærk kritik af religiøs fundamentalisme, da den skildrer, hvordan bevægelsen bliver ødelagt af en flok kristne fundamentalister. Olamina bliver adskilt fra sin datter og må ofre alt for, at hendes religion kan overleve fundamentalisternes magt.

Grundlæren i Earthseed er, at “Gud er Forandring”, og det er op til mennesket selv at “forme Gud”. Alt hvad man rører ved, forandrer man. Alt det man forandrer, forandrer også en selv. Det handler om at benytte sine indre kræfter, så man ikke ender som offer for verdens forandringer. I Earthseed mener man, at menneskets ultimative mål i livet er at kolonisere stjernerne, når Jordens resurser er brugt op. På den måde ender man selv med at være den, der skaber forandring i stedet for at blive offer for Jordens forandrede klima. Bevægelsen hylder teknologien som et middel til at ændre menneskehedens skæbne.

Butlers fortælling har inspireret til virkelighedens Terasem-bevægelse, som blev grundlagt i 2004. Denne bevægelse hylder også teknologiens mulighed for at forandre verdenen. Bevægelsen mener, at meningen med livet er mangfoldighed, kærlighed og sammenhold. Vigtigst af alt mener de, at døden er valgfri. De mener, at fremtidens nanoteknologi vil kunne genoplive folk og gøre dem udødelige. På den måde styrer man selv sin skæbne. Religionens symbol er uendelighedstegnet ∞. For dem lever Gud gennem teknologien. Ligesom The Church of All Worlds er bevægelsen i USA registreret som religion.

Et sammensurium af nye ideer og bevægelser
Grundtanken i religioner som de nævnte er, at de mener forfatteren til de fortællinger, der har inspireret til religionen, ikke kun har opfundet en historie, men ubevidst blotlagt en universel sandhed om livet. Det er også den slags tankegang der ligger til grund for Jediism og Matrixism, der er baseret på Star Wars og The Matrix-filmene. Alle indtil videre nævnte religioner er inspireret af science fiction. Mange eksperimentelle, nyreligiøse bevægelser sprang frem i 1950’erne i forbindelse med science fictions stigende popularitet.

I forbindelse med beatgenerationen i 1950 udprang der også hedonistiske religiøse bevægelser. Hedonister er personer der anser lyst og nydelse som det højeste mål i livet. Disse bevægelser fandt inspiration i skønlitteraturen skrevet af forfatterene i beatgruppen. Medlemmer af beatgeneration er blandt andet Jack Kerouac, der skrev romanen On the Road (1957, Vejene), William S. Burroughs, der skrev romanen Naked Lunch (1959, Nøgen frokost) og Allen Ginsberg der skrev digtsamlingen Howl and Other Poems (1956).

Selvom det ikke er knyttet til skønlitteraturens verden, skal det nævnes, at det også var i 1950’erne, at de første UFO-religioner opstod. Grundelementet i disse religioner er troen på, at Jorden har været eller er i kontakt med rumvæsner. En af de mest kendte personer inden for UFO-religioner er George King, som grundlagde The Aetherius Society i 1955. George King minder på nogle områder om L. Ron Hubbard: begge fandt spirituel inspiration ved at bevæge sig væk fra traditionel kristendom og i stedet lade sig inspirere af østlige religioner og science fiction.

Læs også: Fra fiktion til religion: historien om Scientology og rumoperaen, del 2/2

Kilder: www.caw.org, Invented Religions: Imagination, Fiction and Faith af Carole M. Cusack, www.terasemfaith.net.


Hvilken skønlitterær religion ville du ønske var virkelig? Eller hvilken en ville du frygte, hvis den var? Har du nogle tanker, du gerne vil dele om det ovenstående indlæg, så skriv en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *