Fra fiktion til religion: historien om Scientology og rumoperaen, del 2/2

De fleste har hørt om Scientology. Enten i forbindelse med deres prominente medlemmer Tom Cruise og John Travolta eller i forbindelse med kritikken af bevægelsen, der er anklaget for at være farlig og manipulerende. L. Ron Hubbards kontroversielle religion er en kollage af ideer: psykologi, videnskab, pseudovidenskab, det okkulte og så videre. Dog mest interessant er hans science fiction-inspiration. Hubbard mener, at rumoperaen (en undergenre af science fiction) ikke er fantasi, men en fyldestgørende, virkelig fortælling om menneskets historie.

Scientology, rumopera

Som jeg nævnte i forrige indlæg fra lørdag den 20. februar 2016 var 1950’erne de nyreligiøse bevægelsers storhedstid. Det var også i denne tid Hubbard udgav sin bog Dianetics: The Modern Science of Mental Health (1950, Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed), der senere dannede grundlag for religionen, der blev lanceret i sommeren 1954.

Før fiktionen blev til religion
L. Run Hubbard blev født i 1911. Han døde i skjul fra omverdenen i 1986. Han var en produktiv forfatter med over 1.000 offentliggjorte værker. De dækker genrer som blandt andet science fiction, fantasy og rejsefortællinger. Mange detaljer om hans liv og bedrifter er offentliggjort, men kun få kan bekræftes. I stedet skal de tolkes som legender, og indenfor Scientology bliver han anset for at være en helt, et geni og en helgen.

Hubbards forfatterskab begyndte i 1930’erne, hvor han startede med at udgive triviallitteratur printet på billigt papir. På engelsk går den slags litteratur under det muligvis velkendte navn: ’pulp fiction’. Kvaliteten i den slags litteratur er kendt for at være lav – fokusset er kvantitet fremfor kvalitet. Hubbard begyndte dog efterhånden at blive en annerkendt og respekteret forfatter. Hans første egentlige roman Buckskin Brigades var en western, der blev udgivet i 1937.

I 1938 skrev han Excalibur (også kendt som The Book, Dark Sword og The One Command), der dannede grundlag for Dianetics: The Modern Science of Mental Health. Hubbard mente, at bogen var et revolutionerende mesterværk. Bogen handlede om en konge, der samlede al visdom om verdenen i én bog. Angiveligt var bogen blevet til efter Hubbard havde haft en nærdødsoplevelse. Han mente, at denne oplevelse havde givet ham svar på universets gåder. Ingen forlag havde dog nogen interesse i at udgive fortællingen. Den er stadig aldrig blevet offentliggjort. Dens eksistens er i det hele taget lidt af et mysterium.

Hubbard gjorde tjeneste i den amerikanske flåde under Anden Verdenskrig. Efter krigen begyndte han at interessere sig for magi og det okkulte. Blandt andet mente han, at han havde haft kontakt med sin skytsengel med navnet Kejserinden. Efter nogle år brød Hubbard med de fleste af sine okkulte kontakter. Kort tid efter begyndte han at udvikle dianetikken.

Dianetik er en slags selvudviklende samtaleterapi, hvor man gør brug af et såkaldt e-meter (elektropsykometer). Teknisk set er det en løgnedetektor. Formålet med terapien er at fjerne traumer, så man bedre kan udnytte sit fulde potentiale. Dianetik anses generelt for at være uvidenskabeligt. Bogen Dianetics: The Modern Science of Mental Health blev udgivet i 1950 og havde stor, men meget kortvarig succes. Samtidig begyndte den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning (FDA) og den Amerikanske Medicinforening (AMA) at stille spørgsmålstegn ved behandlingsmetoderne. Hubbard måtte ændre retning.

Han gik så i en meget mere spirituel retning, og Scientology blev grundlagt. Dianetikken var nu ikke blot en måde at bearbejde traumer på, det var også en måde, hvorpå udøveren bogstavligt talt kunne blive et supermenneske. Gennem en række behandlingsniveauer kunne medlemmer af bevægelsen lære alt fra at manipulere selve universet til at huske tilbage til tidligere liv – nogle af disse levet på andre planeter. Hubbard konstaterede, at hans tidligere skønlitterære fortællinger ikke var fiktion men virkelighed.

En rumreligion bliver til
Mange af de fortællinger som fungerer som Scientologys mytologi er inden for genren rumopera. Rumoperaen er en undergenre af science fiction. I et tidligere indlæg identificerede jeg genren som historier a la Star Wars (1977-nu).

The Skylark of Space (først udgivet i et science fiction magasin i 1928 og senere som roman i 1946) af E. E. Smith anses for et af de første eksempler på rumoperaen. Historien handler om Dick Seaton, hvis forlovede bliver kidnappet. For at få hende tilbage må han på en rejse ud i rummet i sit hjemmebyggede rumskib, Skylark.

For nogle er rumoperaen science fiction-genrens sorte får. Den overholder nemlig ikke altid ’reglen’ om, at den beskrevne videnskab skal være plausibel. Genren udgøres af fortællinger med temaer om rumrejser, rumvæsner, krig og vold. Fortællingerne anses ofte for trivielle, men interessen for Star Wars har uden tvivl været med til at forbedre genrens ry. Moderne forfattere som Iain M. Banks, David Brin, Alistair Reynolds og Catherine Asaro har skrevet rumoperaer, der er blevet anerkendt af kritikere.

Det interessante ved Scientology og rumoperaen er som sagt, at L. Ron Hubbard på ingen måde mente, at det er fiktion. Han slog i sin levetid flere gange fast, at rumoperaer ikke er fiktion, men at de er sandfærdige og fyldestgørende beretninger om menneskets historie. En sandhed han allerede i starten af 1950’erne begyndte at leve efter. Og der var ikke kun tale om hans egne fortællinger, men alle rumoperaer. Forfatterene havde simpelthen bevidst eller ubevidst opdaget en bid af en større universel sandhed – ligesom det var rationalet blandt de mange andre nye religiøse bevægelser med rod i skønlitteraturen, som jeg nævnte i sidste indlæg.

At rumoperaer er fakta, er også en sandhed der tidligere har fremgået på Scientologys officielle hjemmeside www.scientology.org. Det er dog sidenhen blevet slettet. Heldigvis er siden blevet gemt i onlinebiblioteket Internet Archive. I en gammel udgave af siden  bliver rumoperaer beskrevet således:

“rumoperaer: omhandler tidsperioder, der rækker millioner af år tilbage i tiden, og handler om aktiviteter i denne og andre galakser. Rumoperaer har rumrejser, rumskibe, rumvæsner, intergalaktisk rejse, krige, konflikter, andre væsner, civilisationer og samfund, og andre planeter og galakser. Det er ikke fiktion og vedrører faktiske hændelser og ting der rækker tilbage.”

Det er ikke så underligt, at denne information ikke længere fremgår af hjemmesiden. Inden for kristendommen er der for eksempel nogle, der ser billedet af den brændende tornebusk i Det Gamle Testamente som et symbol. Andre tolker det som en virkelig hændelse. På samme måde må man antage, at der blandt nogle medlemmer inden for Scientology også kan være vis skepsis over for nogle elementer af læren, og at informationen derfor er undladt.

Eksempler på ’virkelige’ rumoperaer
A. E. van Vogt, en science fiction-forfatter, der senere startede med at praktisere dianetik, skrev i 1948 (før Scientology) The World of Null-A. Romanen handler om Gilbert Gosseyn, der finder ud af, at han har fået indplantet falske minder om en falsk eksistens, og opdager en helt ny verden med andre galakser. Han opdager også, at hvis han træner sit sind på den rette måde, kan han manipulere stof (masse) ved tankens kraft. Inden for Scientology tror man også på, at mennesket har fået indplantet falske ideer om verdenen, og at man gennem en række behandlingsniveauer kan opdage den ultimative sandhed om livet og selv blive et supermenneske lige som Gilbert Gosseyn.

Et officielt skrift, der har stor betydning inden for Scientology er Scientology: A History of Man (1952). Dette kan også læses nærmest som en science fiction-roman. Hubbard indleder bogen med at skrive, at det er: “en koldblodig og faktuel fremlægning af de seneste tres billioner år”. En anden science fiction-lignende kanon er Have You Lived Before This Life? (1958). Det er en samling af videnskabelig bevist virkelige fortællinger (ifølge Hubbard) om udvalgte medlemmers tidligere liv – 17 af disse fortæller om tidligere liv levet på andre planeter.

L. Ron Hubbards popularitet dalede gennem hans levetid fra hans storhedstid i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne og frem til, at han igen greb pennen i 1980’erne. Hans Battlefield Earth: A Saga of the Year 3000 (Kampen om Jorden – en saga fra år 3000) fra 1982 (der i 2000 blev til et filmflop med John Travolta i hovedrollen) fik en blandet modtagelse. Salgsmæssigt blev mange af hans bøger en kæmpesucces. Men alt peger mod, at Scientology selv købte Hubbards bøger i pallevis. Boghandlere rapporterede, at bøgerne de indkøbte fra lager var nogle, der allerede havde stået i butikker. Bøgerne var altså blevet sendt i cirkulation, hvilket gjorde, at salgstallene blev pumpet kunstigt op.

Læs også: Fra fiktion til religion: skønlitteratur der blev til nyreligiøse bevægelser, del 1/2

Kilder: Invented Religions: Imagination, Fiction and Faith af Carole M. Cusack, Yes, There Was a Book Called “Excalibur” by L. Ron Hubbard af Arthur J. Burks, www.scientology.dk, The Occult Roots of Scientology?: L. Ron Hubbard, Aleister Crowley, and the Origins of a Controversial New Religion af Hugh B. Urban, Astounding History: L. Ron Hubbard’s Scientology Space Opera af Susan Raine, Controversial New Religions af James R. Lewis og Jesper Aagaard Petersen, Scientology af James R. Lewis og Costly Strategy Continues to Turn Out Bestsellers af Robert W. Welkos og Joel Sappell.


L. Ron Hubbard formåede at iscenesætte sig selv som hovedperson i den ultimative rumopera: myterne om hans liv og virke. Han bliver af Scientology fremstillet som et geni og profet. Har du nogle tanker, du gerne vil dele om det ovenstående indlæg, så skriv en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *