Erotisk og pornografisk skønlitteratur: Dengang og nu

Med Fifty Shades-serien (2011-2012) har erotisk litteratur fået en renæssance. Det er uden tvivl en genre, der skaber megen debat. I dette indlæg stiller jeg spørgsmålet, om erotisk litteratur er skadeligt eller et tegn på seksuel frigørelse. Men først giver jeg en kort historisk gennemgag af den pikante genre. En genre, der ofte bryder de grænser, virkeligheden ikke kan leve op til.

Sexet litteratur

Erotisk og pornografisk skønlitteratur er kort sagt fiktion, der handler om det seksuelle forhold mellem individer. For det meste er det skrevet for at vække lyst hos læseren.

Gennem historien
Historisk set henvender erotisk litteratur sig til begge køn. Men i dag hører man mest om det, der henvender sig til kvinder. Noget af det ældste, erotiske litteratur var manualer om sex. Den måske mest kendte er Kāmasūtra (Kama Sutra), nedskrevet mellem år 400-200 før vor tidsregning. Denne læretekst indeholder teori om sex og kærlighed. Kvindens rolle i teksten er ikke bare som giver men også som modtager af nydelse.

Der kom en stigning i erotisk litteratur ved opfindelsen af trykpressen i 1440’erne. Men det betød også, at man begyndte at forbyde manualer om sex og andre former for erotisk litteratur. Det blev gjort med den påstand, at det var obskønt – det vil sige moralsk anstødeligt og seksuelt uanstændigt. Litteraturen blev derfor distribueret hemmeligt.

I 1785 udkom Les Cent Vingt Journées de Sodome (120 dage i Sodoma) og i 1791 udkom fortællingen Justine ou Les Malheurs de la vertu (Den nye Justine) skrevet af den franske aristokrat Donatien Alphonse François de Sade. På dansk er han bedre kendt som Markis de Sade. Uden at afsløre handlingen i disse fortællinger kan det nævnes, at ordet ’sadisme’ (seksuel tilfredsstillelse ved at undertrykke eller påføre andre smerte) blev opkaldt efter Markis de Sade. Derfor anses hans pornografiske romaner i dag som vigtige milepæle inden for erotisk litteratur.

Et ord som også stammer fra erotikkens verden, er udtrykket ’casanova’ (kvindeforfører/kvindebedårer). Det kommer fra den italienske forfatter Giacomo Casanova, som skrev sine erindringer i bogen Histoire de ma vie (1826-1838, Mit livs historie).

En anden vigtig milepæl inden for erotisk litteratur er Venus im Pelz (1870, Venus i pels) skrevet af den østrigske forfatter Leopold Ritter von Sacher-Masoch. Ordet ’masochisme’ (seksuel tilfredsstillelse ved smerte og underkastelse) stammer fra Sacher-Masoch. Venus im Pelz handler om en ung mands ønske om at underkaste sig den kvinde, han er forelsket i.

Censur af litteratur forekommer stadig i mange lande, men omkring 1900’erne blev reglerne i Vesten slappere. Efter Første Verdenskrig begyndte der at dukke manualer om ægteskabelig sex op. Blandt andet udgav kvindeforkæmperen Marie Stopes bogen Married Love (1918, Ægteskabelig Lykke). I 1969 udgav David Reuben den bramfrie bog Everything You Always Wanted to Know About Sex* (*But Were Afraid to Ask). I 1970’erne begyndte de store forlag at udgive bøger om sex.

I dag bliver erotisk litteratur mest udgivet på nettet. En stor del af dette er fanfiktion. Fanfiktion er fortællinger skrevet af fans af et bestemt fiktivt univers. Det er her Fifty Shades-serien kommer ind i billedet. Denne serie er nemlig baseret på Stephenie Meyers ungdomsromaner, Twilight-serien (Tusmørke) skrevet mellem 2005 og 2008. Fifty Shades-serien udgør bøgerne Fifty Shades of Grey (2011, Fifty Shades: Fanget), Fifty Shades Darker (2012, Fifty Shades: I mørket), Fifty Shades Freed (2012, Fifty Shades: Fri) og Grey: Fifty Shades of Grey as Told by Christian (2015, Grey: Fifty Shades of Grey fortalt af Christian). Seriens historie blev oprindeligt udgivet på nettet, men på grund af dens popularitet blev den opkøbt af et forlag. I dag har serien bevæget sig videre til filmens verden. Bøgerne er skrevet af Erika Leonard, som er kendt under kunstnernavnet E. L. James.

Den skamfulde pornografi
I Fifty Shades-serien møder man den unge studerende Anastasia Steele, der indleder et forhold med den rige og succesfulde Christian Grey. Denne handling er et genbrugt tema indenfor erotisk litteratur: en moderne, ung kvinde gifter sig med en flot og rig mand. I romaner som disse er kvinders eneste mulighed for succes i livet enten en mand eller et ægteskab. Dette giver dem adgang til magt. Det er et tema, som ofte bliver kritiseret på grund af kvindernes afhængighed af mænd.

Der er ligefrem nogen der mener, at Fifty Shades-serien forherliger vold og kan være skadelig for kvinder. Kritikere hævder, at forholdet i serien er voldeligt, og at den kvindelige hovedperson er offer for psykisk partnervold.

I dag behandles erotisk litteratur ofte som noget, man skal skamme sig over at læse – ligesom mænd bliver hånet for deres forhold til porno på internettet. Genren har fået det negativt klingende tilnavn ’husmorporno’. Et navn der bygger på et billede af læseren som et hjemmegående offer for patriarkatet.

I en helt anden grøft mener nogle, at litteraturens popularitet er tegn på kvindernes seksuelle frigørelse. At kvinder ikke længere skal skamme sig over deres lyster. Den erotiske litteratur anses som et sofistikeret modsvar til kvindenedgørende porno på internettet. Modsat internetporno bliver erotisk fiktion også i langt højere grad diskuteret i etablerede mediers bedste sendetid.

Af litteratur der melder sig ind under fanen som kvindefrigørende, finder man også erindringen The Intimate Adventures of a London Call Girl (2005, En callgirls intime bekendelser) af Brooke Magnanti. Hun udgiver under kunstnernavnet Belle de Jour. The Intimate Adventures of a London Call Girl er historien om den sofistikerede escortpige Belle, som nyder hendes job og hendes seksuelle eventyr. Lige som Fifty Shades-serien blev beretningen først udgivet på nettet, hvorefter den bredte sig til litteraturens verden og videre til TV-skærmen.

Brooke Magnantis kunstnernavn, Belle de Jour, stammer fra bogen af samme navn. Den er skrevet af den franske forfatter Joseph Kessel i 1928. Belle de jour handler om en kvinde, som mangler passion i sit ægteskab og derfor begynder at prostituere sig for at opnå tilfredsstillelse. En anden klassiker inden for dette tema er romanen Memoirs of a Woman of Pleasure (1749, Fanny Hill – en glædespiges erindringer) af John Cleland.

Men selvfølgelig – ingen erotik uden kritik. Erindringer som Brooke Magnantis The Intimate Adventures of a London Call Girl er blevet kritiseret for at glamourisere prostitutionsbranchen. Kritikere peger på det faktum, at ikke alle prostituerede har samme gode vilkår som bogens hovedperson. Denne kritik, lige som den rettet imod Fifty Shades-serien, knytter sig til en tendens, hvor kvinder bliver anset som ukritiske og letpåvirkelige af den fiktion de læser – på samme måde som dengang man dømte erotisk litteratur for at være obskønt og dermed skadeligt. Kritikken forudsætter, at kvinder ikke er i stand til at adskille fakta fra fiktion, men er passive ofre for seksualisering.

Kilder: Romance and the Erotics of Property: Mass-market Fiction for Women af Jan Cohn, A brief history of bonkbusters af Olivia Goldhill, Women and Erotic Fiction: Critical Essays on Genres, Markets and Readers af Kristen Phillips, A History of Pornography af H. Montgomery Hyde.


Men hvad mener du; er nutidens erotiske litteratur en hyldest til den frigjorte kvinde, eller er det skrald, der fremmer fordomme om kvinders lyster? Findes der nogle erotiske fortællinger du gerne vil fremhæve? Og hvad med mændene; hopper I snart med på den litterære erotikbølge?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *