Det udødelige mesterværk: Dracula og vampyrfascinationen

De fleste der har læst Bram Stokers Dracula (1897) ved, at fortællingen faktisk ikke er særlig god. Handlingen er lang som et ondt år, og hovedpersonerne er endimensionelle og ærligt talt en smule langsomme i opfattelsen. På trods af romanens kvalitet, bliver den alligevel betegnet som et mesterværk. Hvorfor? Svaret findes hos den fascinerende vampyrgreve Dracula, der selv i dag fascinerer og optræder i populærkulturen.

Litteratur der bidder

Der blev skrevet fortællinger om vampyrer længe før Bram Stoker skrev sin roman. Allerede i det 18. århundrede skrev man digte inspireret af myter om vampyrer. Som meget vampyrfiktion i dag havde fortællingerne allerede dengang erotiske undertoner.

Historien om vampyrfortællingen
Den første moderne vampyrhistorie blev skrevet af englænderen John William Polidori i 1819. 78 år før Bram Stoker. The Vampyre handler om en ung mand, der bliver venner med en charmerende adelsmand, der viser sig at være en vampyr. Også før Bram Stoker udkom Sheridan Le Fanus kortroman Carmilla (1872), der handler om en lesbisk vampyr, der forfører en ung kvinde.

Inklusiv Bram Stokers lå alle disse fortællinger inden for den gotiske genre. Gotisk fiktion er en genre, der kombinerer uhygge og romantik. Men som vampyrfortællingerne udviklede sig, blev de også en del af andre genrer som for eksempel science fiction. Et tidligt eksempel her er Le prisonnier de la planète Mars (1908) af Gustave Le Rouge.

Det nok mest kendte eksempel på en blanding af vampyrfiktion og science fiction-genren er Richard Mathesons I Am Legend (1954). Den er blevet filmatiseret flere gange. Både Charlton Heston og Will Smith har spillet hovedpersonen, Robert Neville, der desperat forsøger at finde en kur mod vampyrisme i en verden overrendt af vampyrer.

I stedet for at repræsentere den ultimative ondskab, begyndte man løbende at beskrive vampyrer som væsner, man kunne sympatisere med. De blev beskrevet som ofre for deres egen udødelige tilstand. Anne Rices vampyr Lestat de Lioncourt blev antihelten i en lang række romaner i den igangværende serie The Vampire Chronicles (1976 – 2016). Han blev blandt andet afbildet af Tom Cruise i filmen fra bogen af samme navn, Interview with the Vampire (bog: 1976, film: 1994, En vampyrs bekendelser).

Låt Den Rätte Komma In (2004, Lad den rette komme ind) er et eksempel på en moderne, anmelderrost vampyrfortælling, der ikke berører emner som erotik og romantik. Skrækromanen er skrevet af den svenske forfatter John Ajvide Lindqvist. Den handler om et venskab mellem drengen Oskar og hans vampyrveninde.

Et af de måske mest underholdende indslag i nyere tid er Abraham Lincoln, Vampire Hunter (2010) af manden, der også skrev romanen Pride and Prejudice and Zombies (2009), Seth Grahame-Smith.

Fascinationen af Dracula i begyndelsen
Der er en lang række grunde til, at Bram Stokers Dracula opnåede den succes, den gjorde. Romanen formåede at skrive sig ind i historien, fordi den var en afspejling af historien.

Romanen udkom i Victoriatiden – opkaldt efter den britiske dronning Victoria – i slutningen af det 19. århundrede. Det var en tid, hvor man så ned på kvinders seksualitet og forbød omtale af kønslivet i kunst og litteratur. Ironisk nok var det også en tid, hvor prostitution blev mere udbredt. Dermed en tid præget af en ambivalens, som historien om Dacula afspejler. På den ene side er romanens kvindelige hovedroller beskrevet som rene og ædle, men samtidig bliver de også draget af den dæmoniske vampyr.

Dracula udkom efter Charles Darwins On the Origin of Species (1859, Om Arternes Oprindelse). Det var et af de første værker, der dengang satte spørgsmålstegn ved, om mennesket i virkeligheden var skabt af Gud, eller om mennesket kun var et dyr. Derfor fascinerede Dracula med sin menneskelige skikkelse blandet med de dyrelignende tænder og evnen til at forvandle sig til flagermus, ulve eller hunde.

Men ikke nok med det. Dracula blev truslen mod menneskets status som det mest dominerende og farligste dyr. Hvor briterne tidligere havde været det koloniserende folkefærd, repræsenterede Dracula en meget stærkere magt, der kunne overtage det hele. Dracula kunne kolonisere mennesket ved at forurene deres blod. Dette ramte en nerve i et samfund ramt af sygdomme som blandt andet syfilis og tuberkulose.

Litterær darwinisme
Karakteren fascinerede og blev populær, fordi den blev en manifestation af Victoriansk frygt. Men hvorfor så læse den slags litteratur i dag? Meget kort sagt mener nogle forskere, der er tilhængere af litterær darwinisme, at gyserfortællinger som Dracula er en måde for mennesker at træne deres overlevelsesinstinkter på. Det er derfor gysere fascinerer i en verden, hvor man ikke længere skal kæmpe sig til sin plads i fødekæden. Vores dyriske instinkter er der stadig, og gyserfortællingerne stimulerer disse instinkter.

Andre forskere peger på, at vampyrer tiltaler folk, der er alene men ikke ensomme. At nogle læsere kan spejle sig i vampyrens isolation. På samme måde peger nogle på, at vores tids forbrugskultur får mennesker til at spejde mod de minimalistiske vampyrer, der ikke er afhængige af teknologi og forbrug. På mange måder er vampyrer i dag blevet noget, man ser op til. De er kloge, adrætte, stærke, frygtløse og magtfulde. De har ikke længere behårede hænder og krumme næser som Dracula beskrives. I stedet ligner de i dag Alexander Skarsgård og glimter i solen.

Læs også: Når videnskab bliver til fiktion og Erotisk og pornografisk skønlitteratur: Dengang og nu

Kilder: Vampyrer: en kulturkritisk studie av den västerländska vampyrberättelsen från 1700-talet till 2000-talet af Anna Höglund, victorianisme i denstoredanske.dk, Foul Things of the Night: Dread in the Victorian Body af Leila S. May, Pollution and Redemption in Dracula af Anne McWhir, Purity and Danger: Dracula, the Urban Gothic, and the Late Victorian Degeneracy Crisis af Kathleen L. Spencer, Dracula and Carmilla: Monsters and the Mind af Benson Saler og Charles A. Ziegler, Racialization, Capitalism, and Aesthetics in Stoker’s Dracula af Patricia McKee og Why We Love Vampires: The Psychology Behind the Obsession af Belisa Vranich.


Vil du have en e-mail, hver gang der kommer et ny indlæg? Skriv dig op her:

* indicates required



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *