Han, hun og hen: Androgyni i skønlitteraturen

Vi tildeler ord utrolig meget betydning, ofte uden vi er helt klar over det. Ord som tøsedreng, mandehørm og pigesur fortæller meget om, hvordan vi anser mænd og kvinder. Samtidig har de fleste kvinder langt hår, mens de fleste mænd har kort hår. Både mænd og kvinder går i bukser, men det er sjældent, mænd går i kjole. Mænd går til fodbold, kvinder går til yoga. Vi har i samfundet skabt en række forventninger om, hvordan mænd og kvinder skal tale, opføre sig og se ud. I dette indlæg undersøger jeg grænselandet mellem de to opfattelser af køn og kigger på, hvordan skønlitteraturen behandler emnet androgyni.

Androgyn litteratur

Læs resten

Det udødelige mesterværk: Dracula og vampyrfascinationen

De fleste der har læst Bram Stokers Dracula (1897) ved, at fortællingen faktisk ikke er særlig god. Handlingen er lang som et ondt år, og hovedpersonerne er endimensionelle og ærligt talt en smule langsomme i opfattelsen. På trods af romanens kvalitet, bliver den alligevel betegnet som et mesterværk. Hvorfor? Svaret findes hos den fascinerende vampyrgreve Dracula, der selv i dag fascinerer og optræder i populærkulturen.

Litteratur der bidder

Læs resten

Fra fiktion til religion: historien om Scientology og rumoperaen, del 2/2

De fleste har hørt om Scientology. Enten i forbindelse med deres prominente medlemmer Tom Cruise og John Travolta eller i forbindelse med kritikken af bevægelsen, der er anklaget for at være farlig og manipulerende. L. Ron Hubbards kontroversielle religion er en kollage af ideer: psykologi, videnskab, pseudovidenskab, det okkulte og så videre. Dog mest interessant er hans science fiction-inspiration. Hubbard mener, at rumoperaen (en undergenre af science fiction) ikke er fantasi, men en fyldestgørende, virkelig fortælling om menneskets historie.

Scientology, rumopera

Læs resten

Fra fiktion til religion: skønlitteratur der blev til nyreligiøse bevægelser, del 1/2

Meget simplet fortalt bliver de fleste religiøse tekster til, efter at en begivenhed har fundet sted. En overnaturlig indgriben eller symbolisme bliver måske/måske ikke tilsat – afhængigt af, hvad man tror på. Der er for eksempel ingen uenighed om, at Jesus har eksisteret. Derimod er det hans status som enten Guds søn, profet eller blot almindelig dødelig, der er til diskussion. Uanset hvad er faktum, at han optrådte i historien, før man begyndte at fortælle om ham. Men nogle gange sker det den anden vej: nogen skriver en fortælling, og andre vælger efterfølgende at tolke den som virkelig.

Religionsfiktion

Læs resten

Når videnskab bliver til fiktion

Margaret Atwood er en kendt science fiction forfatter. Men hvis du spørger Atwood selv, er hun ikke science fiction forfatter. Hun er alt andet. Hun skriver spekulativ fiktion – ikke science fiction. Science fiction er nemlig et mærkat man skal undgå, hvis man gerne vil sælge bøger, og hvis man gerne vil anses for at være en seriøs forfatter. Der er mange fordomme omkring science fiction, som primært knytter sig til amerikanske rumoperaer som for eksempel Star Wars. Men science fiction er meget mere end rumskibe, rumvæsner og robotter.

Science fiction, videnskabsfiktion

Læs resten

Erotisk og pornografisk skønlitteratur: Dengang og nu

Med Fifty Shades-serien (2011-2012) har erotisk litteratur fået en renæssance. Det er uden tvivl en genre, der skaber megen debat. I dette indlæg stiller jeg spørgsmålet, om erotisk litteratur er skadeligt eller et tegn på seksuel frigørelse. Men først giver jeg en kort historisk gennemgag af den pikante genre. En genre, der ofte bryder de grænser, virkeligheden ikke kan leve op til.

Sexet litteratur

Læs resten

Den karismatiske antihelt: Satan i skønlitteraturen

Satan, Djævlen, Fanden, Lucifer. Kært barn har mange navne, for han findes i mange varianter. Egentlig er det meningen, at det er en karakter, vi skal forsage, men igen og igen optræder den karismatiske figur i fiktionen. Ikke kun i mytologien, men også i skønlitteraturens verden.

Djævelsk litteratur

Læs resten

”Krimi dør aldrig!”

INTERVIEW: Hvad er krimigenrens fremtid efter dens bølge af succes siden starten af nullerne? Det spurgte jeg to krimieksperter om i 2012. Det var i forbindelse med Krimimessen i Horsens, som i år har 15 års jubilæum. For første gang udgiver jeg nu dette interview i en redigeret version. Spørgsmålet er nu, om deres forudsigelser har holdt stik.

Krimi

Læs resten

Kan klimafiktion redde verdenen?

Menneskeskabte klimaændringer er videnskabeligt bevist. Inden for litteraturens verden er der opstået en genre, som beskriver problemet. Den genre hedder klimafiktion.

Klimafiktion

Læs resten